John K. Raustein


Nordiske kunstnere indtager Godsbanen i september


NORDIC HANDS er et internordisk eksperimenterende projekt for kunst, kunsthåndværk og art writing, som finder sted på Godsbanen i Aarhus i september 2018. Der vil både være mulighed for at opleve artist talks, fotoudstilling og symposium.

Projektet er initieret af HINT project i samarbejde med Project Art Writing og Godsbanen. Med NORDIC HANDS skabes et fagligt møde med laboratoriet som omdrejningspunkt, hvor 16 nordiske kunstnere arbejder praktisk og teoretisk sammen i en uge i september på Godsbanen. I værkstedssessioner vil deltagerne udveksle og bevidstgøre arbejdsprocesser, materialitet og kunstneriske udtryksmåder. Deltagerne vil på skift holde korte artist talks i formiddagene d. 17.-19. september, hvor alle er velkomne.

Fra d. 13.-30. september vil man kunne se en fotoudstilling af deltagernes værk- og værkstedsfotos i Godsbanens Foyer og på Produktionsgangen. På udstillingen viser kunstnerne fotos af deres værksteder, deres arbejdende hænder og af værker.

NORDIC HANDS kulminerer d. 22. september i et offentligt symposium med oplæg fra kunstnere, teoretikere og formidlere. De vil fra forskellige vinkler belyse de kunstneriske udtryk, perception og formidling af materiale- og håndværksbaseret kunst og art writing dybdegående.

De deltagende kunstnere: Trude Johansen (NO), Anna Talbot (NO),
John K. Raustein (NO), Petter Hellsing (SE), Mårten Medbo (SE), Moa Håkansson (SE), Magnus Bärtås (SE), Anna Rikkinen (FI), Saana Murtti (FI), Jussi Järvinen (FI), Hrafnhildur Halldôrsdôttir (IS), Rôsa Sigrûn Jônsdôttir (IS), Kamilla Jørgensen (DK), Jacob Juhl (DK), Mariko Wada (DK) og Sanne Ransby (DK).




Les mer